06 august 2008

MySpace og Facebook

Laaang tid er gået og deriblandt et enkelt jobskift. Men min nye arbejdsplads har også været igang med 23 ting - og da der ikke helt er sammenfald vil jeg lige nævne mine erfaringer med MySpace og Facebook.
MySpace er jeg ikke blevet forfalden til - og tror heller ikke jeg bliver det! Jeg har ikke vænnet mig til brugerfladen og har ikke den storre ide om hvorfor jeg skal have min egen plads.
Det samme kan siges om Facebook - Men der har jeg dog fået kontakt til op til flere personer fra min fortid - og det udvikler sig forhåbentlig til kontakt også i den virkelige verden. Det har det i hvertfald for en enkelt.
Men jeg har stadig svært ved at se hvad det lige er jeg ellers skal "flashe" om mig selv på disse sider. Ja nogle bruger det til reklamevindue for egne hjemmesider etc. , men jeg har stadig svært ved at se hvorfor min - eller bibliotekernes - ressourcer skal lægges her.
Ja, det er populært, men.... er det så vigtigt at en person vil ændre navn til Facebook, hvis 500.000 melder sig ind i "hans" gruppe ?
Og så skal jeg sikkert lære noget om netetikette - For er det uforskammet at afvise en person som ven, når man aldrig har mødt ham - og hvis det nu er en tidligere kollega, som man ALDRIG har haft noget at gøre med?
Og hvornår kan man tillade sig at sige nej til at modtage diverse blomster og gaver, som alligevel ikke siger mig noget ? Dertil skal det siges, at jeg selvfølgelig kan finde på at sige nej tak til øl og lignende, når de bliver tilbudt at såvel kendte og ukendte personer på byens barer! ;-)

Men I er da velkomne til at kigge ind på profilerne - De er der endnu - med billede

17 januar 2008

Rememberthemilk

Efter 5 måneders pause kommer der atter et indlæg på min blog - og bare rolig - det drejer sig stadig kun om om blog i forbindelse med 23ting+ ;-)

Og først er det så rememberthemilk - en udvidet huskeliste.

Og tja, jeg er ikke gået over til elektroniske huskelister - mine er enten på papir, eller i mit hoved.
Jeg bruger f.eks. udelukkende min outlook kalender for at andre skal kunne finde ud af, hvornår jeg er til møder, viser film eller andet af hensyn til bibliotekets skema.

Det er muligt at andre kan have glæde af en sådan - ikke mindst til deres mobiltelefoner, så jeg ikke behøver at høre på dem, der ringer hjem i Netto og spørger: "Hvad var det nu jeg skulle købe? "
Men jeg springer over. Jeg synes at papir og kuglepen er fantastiske opfindelser, som fint dækker mit behov. En kalender er også utrolig mobil - og kan oven i købet være miljøvenlig ;-)