17 august 2007

Afslutning - evaluering?

Så er jeg kommet igennem de 23 ting - eller i hvert fald det meste. At jeg størstedelen af tiden har været uger - for ikke at sige måneder bagud - kommer ikke som den store overraskelse. Men jeg kom igennem. Og det skal fejres med en opsummering. Og jeg har valgt at tage udgangspunkt i spørgsmålene.

-Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?

Det er ganske sjovt at blogge - men jeg har ingen ambitioner om at lave egen blog. Ligesom mange af de øvrige opgaver/tjenester handler det mest om at få de berømte 15 minutters berømmelse. Og det er mit liv for vigtigt til. Jeg gider ikke "flashe" mig selv!
"Library Thing" kunne være sjov - hvis jeg havde 28 timer i døgnet.
Jeg kan bruge RSS -feeds.

-Hvordan passede øvelserne ind i et mål om at blive bedre til at lære - lære at lære?

Jeg tror ikke jeg er blevet bedre til at lære.
For at lære noget kræver det motivation. Og jeg er ikke motiveret til at lære noget, jeg ikke kan bruge til noget.
Jeg har generelt været irriteret og hæmmet af at vi hele tiden har skulle "lege". Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så er leg noget der er sjovt. Og jeg synes ikke det er sjovt at oprette 20 forskellige konti i cyberspace!
Havde vi derimod skulle prøve 23 forskellige boldspil, så havde min entutiasme været større.
Men det ville måske ikke være leg for andre ?
Så nej, dette er ikke en optimal måde at lære på - for mig.
Jeg har alt for tit været frustreret over ting, jeg ikke kunne finde ud af eller forstå. - Eller fatte hvorfor vi skulle lave. Og da jeg generelt ikke kan lide at bede om hjælp, så er der sikkert en del jeg enten kunne have lært - eller lært meget lettere ved en anden læringsmetode.

-Er der noget specielt der har overrasket dig - enten i anvendelse eller din egen tilgang til det?

Jeg er overrasket over, at jeg gennemførte!

-Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
Opgaverne kunne have været i en anden rækkefølge - og der burde fra start være gjort opmærksom på alle de forskellige identiteter vi kunne forvente at skulle oprette i cyberspace.

Og så en kommentar om tidsforbruget.
For det har været stort. Jeg tror at jeg har brugt et sted mellem 1 og 4 timer pr. ting - også dem, som af en eller anden grund ikke rigtig kunne lade sig gøre. Er det en fornuftig brug af min arbejdstid?
Jeg kan se at rigtig mange andre ikke er kommet så langt i forløbet. Det bør også regnes med i evalueringen af forløbet. Skyldes det manglende tid? At det ikke føles vedkommende?
Eller at vi bare er nogle, som ikke har tid og vilje til at arbejde med 23 ting, når vi holder fri?

-Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?

Jeg regner da med at fortsætte, så længe jeg er et sted, hvor det forventes af de ansatte.

Video - din egen hjemmebiograf

Jeg har tidligere fået vist enkelte videoer på youtube - nu har jeg også søgt en smule både på Youtube og video.google.com
Dailymotion var jeg også inde i, men selvom den påstås at være dansksproget, må det vist siges at være med modifikationer!
Jeg har valgt at lave en enkelt henvisning til en video. Jeg tør ikke garantere for lovligheden af hverken musik eller brug af video, så jeg nøjes med at vise urlen
http://www.youtube.com/watch?v=1CJhDVFTTuI
Og så vil jeg lige røbe at det har noget at gøre med dagligdagen for børnebibliotekarer nu om dage.
Harry Potter, internet, porno og hvad man ikke kan se af filmen - dukker

God fornøjelse

16 august 2007

Podcast

Der er kommet lyd på min google konto. Jeg er nu abonnent på "Guld fra arkivet" fra DR. Lige nu sidder jeg og lytter til en gammel Tværs-udsendelse - ganske spændende - og den får ifølge min kære kollega Henrik en twist hen af vejen .
Men lige en komisk kommentar. Nu har der i de fleste opgaver været en podcast, som vi har lyttet til. Og når vi så når til podcasting, så kan jeg ikke få den til at give lyd fra sig ;-) Så jeg håber ikke at der bliver sagt noget vigtigt.
Jeg har undladt at downloade noget til min (mands) mp3-afspiller, da jeg alligevel ikke bruger den. Og så sent som i dag fik jeg bekræftet min frygt for at bruge en mp3-afspiller i trafikken. Jeg var nødt til at gribe fat i min mands cykel, så han ikke kørte over et kryds, da der var kom en ambulance under udrykning!

10 august 2007

iGoogle

Så er der også en personlig forside klar.
Og den var til at have med at gøre - da jeg omsider nåde tilbage til "managing subskribtions" i min rss-reader. For det var selvfølgelig dem, jeg bragte over på forsiden. - Og det må vel være signalet til at jeg lukker den ned, da det alligevel vil være på min forside.....?

Og det for (igen) over i en generel bemærkning til hele 23ting-forløbet.
Måske skulle man have taget nogle af disse ting i en anden rækkefølge? Vi har oprettet de første 10-15 ting og sager i cyperspace - og jeg er ikke sikker på at der er nogle, der kan huske alle deres forskellige identiteter og passwords. Og hvis de kan, så skyldes det nok at identiteter/passwords er stort set de samme - og hvor ligger sikkerheden så?
Eller også har vi sedler med passwords liggende ved vores computere, så en it-sikkerhedschet bemærkede i Politiken i går ,-)

Hvis vi meget tidligere i forløbet var præsenteret for denne mulighed, kunne vi i hvert fald have undgået nogle identiteter. Det havde (måske) også betydet at vi havde begrænset antallet af såkaldte "legepladser" lidt, men når jeg ser på hvor mange, der tilsyneladende er holdt op med blogningen hen ad vejen, så havde det måske heller ikke været så galt.

Nu mangler jeg "bare lige" at lægge min arbejdsmail og min private mail - som ikke er en googleting - ind på denne side. Så behøver jeg aldrig mere at rejse mig op!

09 august 2007

Google docs

Et program jeg vil kunne bruge privat - og så er det rimelig enkelt. Om det så også er det fra en Mac må tiden vise.
Rent arbejdsmæssigt er det fint nok at kunne gå ind på vores fælles drev og redigere i de enkelte dokumenter. I hvert fald som mine samarbejdsforhold ser ud i dag.

Og så lige en lille kommentar til sprogbrugen i opgaven. Måske har jeg noget med sprog?
Men jeg er da ked af at min nærmeste kollega lige pludselig er blevet min fjende! , men det må jeg gå ud fra, da det er hende jeg har valgt at "kollaborere" med. Hvem af os vil det forøvrigt være, som skal rejse injuriesag mod den anden for at være kalde vedkommende landsforræder?

Wikis

Så har jeg oprettet en WiKi og er blevet Wikipedianer.

Og her er noget jeg kan se kan bruges til noget! Ikke at jeg skal have en Wiki - som jeg heller ikke synes er specielt let at arbejde med. Jeg kan f.eks. ikke finde den side jeg har lagt ind. Filen derimod kan jeg godt finde.

Men jeg kan se store fordele i at samarbejde om vejledninger og andre ting på en Wiki. Og jeg så da også at på udvalgte emner på Wikipedia - hvor nogle kunne ønske at "lave hærværk" bliver gamle sider hurtigt genoprettet.
Jeg tør ikke udelukke at jeg selv på et tidspunkt kunne finde på at deltage på Wikipedia - men det bliver nok ikke de første par uger. Jeg har lige 23ting, jeg skal have ordnet.

06 august 2007

Technorati

Technorati
Så har jeg oprettet endnu en konto ude i det store endeløse cyperspace. Og som sædvanligt er det min arbejdsmail, der må lægge navn til - Det er spændende hvornår en af kontoerne bliver hacket!
Jeg oplver technorati som et sted, der kan tage mindst lige så lang tid at som at abonnere på andre rss. Se tidligere indlæg!
Det er muligt at man også kan finde nyttige ting diverse blogs, men mine søgninger gav ikke meget andet end en viden om at en bekendt lavede nogle indlæg for 13 dage siden - og det har intet med biblioteksvæsenet at gøre.
Nu kommer jeg så til en pointe, som måske mere høre til senere i dette forløb - jeg har jo set opgaven til det sidste forløb. Er web2.0 beregnet til dem, som er interesseret i de berømte 15 minutters berømmelse? Når man ikke er interesseret i at være kendt, virker mange af mulighederne som spild af tid. Jeg kan kun beklage at jeg ikke kan svinge mig op til vilde roser - men jeg foretrækker at være ærlig.

Derfor har jeg heller ingen ambitioner om at "claime min blog" - dertil synes jeg ærlig talt at det er for betydningsløst. Ligesom der er materialer, jeg ville vælge fra i det fysiske bibliotek, hvis jeg havde nogen indflydelse på det!

del.icio.us

Del.icio.us
Så er jeg nået til uge 8 i de 23 ting og dermed endnu en sjov ting ifølge beskrivelsen. Personligt har jeg det sådan at når noget i en præsentation bliver præsenteret som sjovt, så er det oftest anstrengt. Hvorfor skal man absolut gøre opmærksom på at noget er sjovt, når det er en arbejdsopgave?
Nogle finder billeder sjove andre kan bedre lide kartotekskort. Og hvis jeg sendte en mail ud til alle i biblioteksvæsenet om at det er smaddersjovt at kontrollere at samtlige dvder og videoer i Københavns Biblioteker har den korrekte aldersangivelse i katalogen, så ville folk ryste på hovedet. Men det er sjovt at få ting til at være korrekte! ;-)
På samme vis, når nogle tuder mig hovedet fuld om hvor mageløst eller vidunderligt et eller andet er, så spørger jeg mig selv, hvorfor han/hun behøver at skamrose det - hvad er der galt med produktet/byen whatever.

Og dermed over til del.icio.us hvor jeg har oprettet en konto og udvalgt mig ca. 10 websider, som jeg besøger igen og igen - i henholdsvis privat og faglig sammenhæng.
Jeg tror nu ikke der er nogen, der kan have brug for mine bogmærker, da de er meget personlige og netop til mit brug. Hvorfor skulle det være interessant at jeg har KBUs (Københavns Boldspils Union) liggende? Eller Spørg Olivia?
Jeg kan gå ind i andres valg, ja - og jeg landede også på Østerbro Biblioteks konto. Og det fik mig til endnu en gang at overveje om man skal satse på færre redigerede poster eller bare så mange poster som overhovedet muligt.