10 august 2007

iGoogle

Så er der også en personlig forside klar.
Og den var til at have med at gøre - da jeg omsider nåde tilbage til "managing subskribtions" i min rss-reader. For det var selvfølgelig dem, jeg bragte over på forsiden. - Og det må vel være signalet til at jeg lukker den ned, da det alligevel vil være på min forside.....?

Og det for (igen) over i en generel bemærkning til hele 23ting-forløbet.
Måske skulle man have taget nogle af disse ting i en anden rækkefølge? Vi har oprettet de første 10-15 ting og sager i cyperspace - og jeg er ikke sikker på at der er nogle, der kan huske alle deres forskellige identiteter og passwords. Og hvis de kan, så skyldes det nok at identiteter/passwords er stort set de samme - og hvor ligger sikkerheden så?
Eller også har vi sedler med passwords liggende ved vores computere, så en it-sikkerhedschet bemærkede i Politiken i går ,-)

Hvis vi meget tidligere i forløbet var præsenteret for denne mulighed, kunne vi i hvert fald have undgået nogle identiteter. Det havde (måske) også betydet at vi havde begrænset antallet af såkaldte "legepladser" lidt, men når jeg ser på hvor mange, der tilsyneladende er holdt op med blogningen hen ad vejen, så havde det måske heller ikke været så galt.

Nu mangler jeg "bare lige" at lægge min arbejdsmail og min private mail - som ikke er en googleting - ind på denne side. Så behøver jeg aldrig mere at rejse mig op!

Ingen kommentarer: