21 maj 2007

Flickr - fri leg?

I oplægget til 2 del af Flickr står der en masse om at vi skal lege og begrebet "fri leg" er nævnt.
Men når jeg slår op i Politikens Retskrivnings- og betydningsordbog under ordet "leg" står der:
"aktivitet, især blandt børn, hvor man gør noget for sjov"
Denne definition gør opgaven umulig for undertegnede, da jeg ikke finder det sjovt at søge, uploade eller manipulere med billeder. Og det er ligegyldigt om det er egne eller andres ;-)

Det gør det ikke bedre, hvis jeg slår op under udsagnsordet "lege". Her står:
"beskæftige sig med noget sjovt og underholdende"

Derfor må dette blive mit indlæg i denne blog - og nej jeg ser ingen grund til at oprette mig med endnu en tom profil på endnu en webadresse. Det ville være at tangere diverse personer der ønsker at være medlem af "Ny Alliance" - Her mener jeg ikke mindst Anders And og Søren Bald

2 kommentarer:

Thor Dekov Buur sagde ...

Jeg vil gerne uddybe med et citat:
"Børnene skaber selv rammerne for legen men stadig med udgangspunkt i de kompetencer som er opstillet og tillært af voksne i hjemmet og institutionen.
Det interessante opstår når børnene uden voksnes indblanding forstår at bruge disse kompetencer i den frie leg, hvor konflikter og uenighed bliver erstattet af dialog, forhandling og ny viden." (Bellmansgades fritidshjem).
Pointen i 23 Tings syn på "fri leg" er netop at gennem legen, alene eller sammen med andre, vil deltageren havde meget bedre mulighed for at tilegne sig ny viden. At man (du) så ikke lige synes om at dele billeder er helt i orden. Men via opgaven vil du se muligheder med internettet, som måske før har været skjult for dig og dermed din horisont blevet udvidet. Og der er jo altid en fordel.

Anonym sagde ...

hvorfor ikke:)